HVORDAN

Vores dygtige kvinder i Burkina Faso kommer om få år til at kunne høste 10 ton proteinfyldte bælgefrugter til deres familier og landsbyer. Årligt! Vi kalder projektet Mousso Ta Yiri, som på dansk betyder Kvindernes Træer. Projektet er et samarbejde med 10 burkinske landsbyer, hvor i alt 100 kvinder har tilplantet 50 hektar med de hårdføre Parkiatræer.

I praksis er der 10 demokratisk valgte kvindelige repræsentanter fra hver af de 10 landsbyer (i alt 100), heriblandt bliver en udpeget som præsident og en som sekretær. De står for den operationelle proces med at plante træerne.

Kvinderne der deltager har retten til at sælge frugten Soumbala fra Parkiatræet.

 Læs mere om parkiatræet

Målet med projektet er at give de lokale kvinder en indtægt og øge fødevaresikkerheden. Samtidig er det meget vigtigt for SocieTrees at skabe den bedst mulige grobund for ligestilling, samt styrke kvindernes position i samfundene. Derfor har kvinderne fået styringen på projektet, og de løfter opgaven med styrke!

Se vores animation og bliv klogere: