Vi skriver i dag februar måned, 2015 er skudt i gang, og arbejdet i SocieTrees fortsætter snart på fjerde år. 2014 var på mange måder et godt år for vores arbejde i Burkina Faso – i fællesskab med jer, fik vi indsamlet 402.600 kr., som er nok til, at plantagerne er fuldt finansieret og muliggør CO2-certificering af Parkia-plantagerne.

Kort før jul var vi så heldige at byde velkommen til Denise og Kirstine, som bliver en del af kommunikationsgruppen. Du kan læse meget mere om de to piger, deres arbejde i SocieTrees og ambitioner for fremtiden.

Livet som frivillig i SocieTrees
”Jeg synes, det er inspirerende at vide, at dem, jeg hjælper, også selv er villige til at ændre deres egne levevilkår.

Det tiltaler mig, at projektet er drevet af en lille gruppe frivillige, som har et kæmpe engagement.

Disse tanker kommer fra Denise og Kirstine – SocieTrees’ to nye kreative hoveder, der som en del af kommunikationsgruppen skal være med til at fortælle de gode historier og sætte billeder på foreningens arbejde.

Denise er 26 år, bor i Aarhus og har en forkærlighed for kunst. Og netop interessen for det kreative har været med til at gøre, at hun er, hvor hun er i dag – med en baggrund som multimediedesigner og igangværende uddannelse inden for marketing og kommunikation. Kirstine er 23 år, studerer fransk og engelsk, men også hendes fritid står i sprogets, litteraturens og rejsens tegn.

– Med SocieTrees er det anderledes, da det er en lille forening, og fremskridtene er synlige.

– SocieTrees er ikke alene en inspirationskilde pga. det kæmpe engagement gruppen har, på trods af fuldtidsarbejde og studier – der bliver også skabt gennemsigtighed og nærhed.

Interessen for Afrika vokser
De to piger bliver anden og tredje mand i  kommunikationsgruppen, hvor første projekt er den nye hjemmeside. Og det var da også det kreative arbejde, der i første omgang fik Denise og Kirstine til at søge stillingen. Relationen til og interessen for Afrika var kun en bonus, der fulgte med.

Jeg søgte jobbet, fordi jeg kunne se mig selv med de arbejdsrelaterede opgaver, men med ansøgningen voksede interessen for Afrika og SocieTrees, både fordi det er inspirerende at se, hvordan foreningen af unge, initiativrige frivillige kan ændre på så store forhold, men også fordi det ændrede på det verdensbillede, jeg selv havde af Afrika generelt.” Og netop derfor oplever Denise ikke arbejdet som en decideret støtte, men nærmere som et samarbejde. Afrika er, på trods af distancen til Danmark, kommet meget tættere på i arbejdet og relationen med SocieTrees.

Kirstine supplerer: ”SocieTrees er ikke alene en inspirationskilde pga. det kæmpe engagement gruppen har, på trods af fuldtidsarbejde og studier – der bliver også skabt gennemsigtighed og nærhed, fordi forbindelsen mellem SocieTrees og landsbybeboerne i Burkina Faso er så direkte.

Det var dog ikke alene ønsket om studierelevant arbejde, der motiverede de to piger til at søge ind i en frivillig organisation, men også ønsket om at støtte noget. Men der er mange ting at støtte, så spørgsmålet om hvad melder sig hurtigt. Derfor var det bl.a. SocieTrees’ værdier, som blev afgørende for Denises valg: ”Der findes rigtig mange organisationer, men mange har ét tilfælles, nemlig at vise de værste sider af en sag. Samtidig kan det være svært at se ens hjælpende hånd blive til noget og rent faktisk gøre en forskel. Med SocieTrees er det anderledes, da det er en lille forening, og fremskridtene er synlige.

Jeg håber og arbejder for, at parkia-plantagerne snarest bliver C02 certificerede, så det selvkørende projekt kan overdrages til landsbybeboerne og dermed sikre dem en fremtidig og varig indkomst. 

Stærke ambitioner
Med arbejdet ved SocieTrees forventer Denise og Kirstine at kunne bidrage med nye øjne og strategier for foreningens arbejde fremadrettet. Og ambitionerne mangler ikke.

Jeg håber og arbejder for, at parkia-plantagerne snarest bliver C02 certificerede, så det selvkørende projekt kan overdrages til landsbybeboerne og dermed sikre dem en fremtidig og varig indkomst. Det kunne være fantastisk, hvis samme projekt herefter kunne blive opstartet nye steder,” forklarer Kirstine.

Jeg ser gerne, at folk genkender og anerkender SocieTrees. Jeg ønsker, at folk skal kunne se forskellen på os og de andre og kan se det særlige ved SocieTrees, også 20 år frem. SocieTrees bygger ikke blot på en simpel sentimental tanke. Det bygger på videnskabelig viden og arbejde,” afslutter Denise.

Recent Posts