HVORFOR

SocieTrees arbejder for at styrke Burkina Faso gennem udviklingshjælp og “hjælp til selvhjælp”. Vi tror på at samarbejde og vidensdeling er vejen frem i udviklingsarbejde, fordi befolkningen på den måde selv kan tage del i at skabe en bedre fremtid for deres børn. Med plantageprojektet Mousso Ta Yiri giver vi landsbyerne mulighed for selv at tage medansvar for udviklingen. Et ansvar som kvinderne i landsbyerne har løftet utroligt flot.

Afrika blev meget præget af den transatlantiske slavehandel (1550-1900) og kolonitiden (1880-1914 og længere), som er to mørke kapitler i verdenshistorien. Disse historiske perioder har betydet, at Afrika den dag i dag, stadig er mærket af den ekstreme udnyttelse af deres folk og ressourcer kombineret med nutidens problemer, hvor klimaforandringer skaber mere ekstreme vejrforhold, særligt tørke, i Afrika. Derfor er det vigtigt, at Afrika bliver hjulpet for at komme på benene igen.

SocieTrees bidrager til udviklingen ved at hjælpe 10 landsbyer med at plante 5000 parkiatræer fordelt på 10 plantager, som sikrer biodiversitet og næringsrigt mad. Derudover har det været en vigtig del af arbejdet at sikre en social udvikling i samfundene. Dette er årsagen til at kvinderne har fået skøder til jorden, hvorpå plantagerne er plantet, så kvinderne får medbestemmelse og mulighed for at tage del i ansvaret for fremtiden. Fokus har derfor også været på at fremme ligestillingen i lokalsamfundende i et ellers mandsdomineret samfund.

Når plantagernes træer er store, kan der plantes andre afgrøder i skyggen fra træerne, hvis kroner giver skygge, mens rødderne holder på fugten i jorden.

Lidt fakta om forholdene i Burkina Faso:

  • Burkina Faso har 64 forskellige etniske grupper
  • De har 75 forskellige sprog
  • Landet er 6 gange større end Danmark
  • Næsten halvdelen af landets befolkning består af børn under 15 år
  • De fleste af landets teatre blev opført for at uddanne mennesker i landdistrikterne
  • Forud for kolonitiden var skriftlig litteratur stort set fraværende fra Burkina Faso
  • Den første lokale novelle blev først publiceret i 1962
  • Kvinderne i Burkina Faso fik stemmeret i 1958
  • Omkring 21% af voksne kvinder kan hverken skrive eller læse
  • Kvindernes indkomst er omkring halv så stor som mændenes
  • Kun 3 % af kvinder går i skole i mere end 7 år
Burkinbarn